Skip to main content

Hvem er vi

Mette

Jeg hedder Mette, jeg er 30 år og er stort set vokset op på hesteryg. Jeg har snart undervist på Jettes rideskole i 4 år. inden jeg startede på rideskolen arbejdede jeg professionelt med heste. Jeg arbejdede som staldchef og rytter på et lipizzaner stutteri, (lipizzaner er en spansk heste race) hvor jeg har redet alt fra tilridning af ungheste til de svære dressur øvelser i dressur. 

Jeg er primært dressur rytter men kan også undervise i de grundlæggende teknikker indenfor spring da jeg i mine yngre dage selv sprang.

Jeg afsluttet min værnepligt i Garderhusarregimentets hesteeskadron i 2014, hvilket har givet mig mange fede oplevelser og erfaring i heste håndtering. Jeg elsker at uddanne heste og ryttere. Der findes intet mere givende end at se en equipage ( equipage betyder at rytter og hest finder samme rytme ) 

I min undervisning går jeg megey op i at eleverne lærer de rigtige ting fra starten og det sker på en sjov og inspierende måde samt at skabe et positivt læringsmiljø, så alle heste og ryttere går fra undervisningen glade, tilfredse og motivede på at lære mere.

Reneé

Jeg hedder Reneé og det er mig der står for rideskoleholdene om lørdagen. 

Skulle i have spørgsmål om lørdagen som omhandler den pony i skal ride på eller hjælp til udstyr, så er i meget velkommen til at komme til mig.

Jeg er selv rytter og min datter ridder også på Jettes rideskole. 

Carina

Jeg hedder Carina og er fast tilknyttet stalden på Jettes rideskole, Primært lørdag som staldansvarlig og mandag hvor jeg underviser i blanding af ponygames og mountedgames. 

Jeg er 44 år og har to piger på 17 og 9 år som har deres faste gang på rideskolen. De rider begge mountedgames. Jeg har været fast bruger af Jettes rideskole i snart 12 år og fast hjælper og underviser i 8 år.

Min ride erfaring kommer fra de utallige gange jeg har stået på sidelinjen, hvor jeg har set og hørt mine piger blive undervist, samtidig er jeg certificeret pony games træner. Jeg arbejder primært med den gruppe af drenge og piger som kan deres basis ridning på plads. 

Jeg er næsten på gården dagligt, idet jeg sammen med familien passer de heste vi har.

Katrine

Jeg hedder Katrine, jeg har haft flere heste igennem tiden. Lige nu har jeg har Roseá som selvfølgelig også står på Jettes rideskole. Jeg er at finde på Jettes rideskole dagligt da jeg er fast hjælper om lørdagen, hvor jeg hjælper på alle holdene. 

Derudover underviser jeg i games om mandagen og dressur for nybegyndere om onsdagen

Det er vigtigt for mig at rytterne er trygge og får en god oplevelse hver gang.

Victoria

Jeg er 21 år gammel, og har gennem årene haft mange forskellige heste. Jeg har været konkurrencerytter størstedelen af mit liv - hovedesageligt indenfor dressur, military og jagt.

På Jettes rideskole underviser jeg mest i dressur, dog er jeg ikke bleg for at bringe spring og andre sjove ting ind i mine timer. I min undervisning fokuserer jeg på at ridningen skal være sjovt - både for rytter og hest, at benytte sine hjælpere korrekt, og komme i balance med sin hest.

Julia

Jeg hedder Julia og er 15 år gammel. I 5 år har jeg haft min gang på Jettes rideskole - absolut det bedste sted!

Springning er absolut min ynglings disciplin men har før i tiden også redet meget mountedgames.

Jeg arbejder om søndagen og onsdagen, hvor jeg har staldvagter, men jeg er altid villig til at hjælpe, hvis der er brug for det. 

Marianne

Jeg hedder Marianne og er at finde på Jettes rideskole tirsdag og fredag. Jeg hjælper rytterne med at hente deres hest/pony ind fra folden og med at sadle op og af igen. 

Du vil helt sikkert kunne finde mig nogen af de andre dage, da jeg selv har hest her på rideskolen.

Sille er 20 år gammel og venter sit første føl til sommer. 

Emile

Jeg hedder Emile og er 17 år gammel. Jeg har været en del af jettes rideskole siden 2009. Først som elev, siden 2009. siden hen er jeg blevet indraget i tilridning af heste samt undervisning i både mounted games og begynder ridning. Til dagligt arbejder jeg i en stald, hvor jeg både rider og laver staldarbejde. 

Min egen interesse er mounted games som jeg har redet siden 2013. Jeg har flere gange været udtaget til landshold og har konkurreret på internationalt plan siden 2014.

Mine top resultater til dato er en tredje plads til EM i individuelt, en anden plads til EM i par og en anden plads til VM i par. Derudover er jeg danmarksmester i individuelt.

Jeg er dagligt på gården hvor jeg passer min pony Junior, samt jeg rider nogle af de andre heste der er på gården